Kampagne
Infrastruktur og transport

Infrastruktur og transport

Mange forstadsområder er udviklet i en tid, hvor bilen vandt frem som det foretrukne transportmiddel. Et effektivt vejnet blev prioriteret højt, og derfor gennemskæres mange forstæder af store, gennemgående trafikale forbindelser, som f.eks. ringveje, motorveje og togbaner. De trafikale anlæg deler forstaden op og besværliggør bevægelse på tværs for fodgængere og cyklister.

De store afstande betyder, at mange familier er afhængige af at have en eller ofte to biler for at få hverdagen til at hænge sammen. Det betyder samtidig stor trængsel i myldretiderne, stort brændstof- og tidsforbrug, og i områder med stationer og butikker betyder det, at parkering fylder meget i gadebilledet. Hvis der ikke sættes ind over for trængsel, vil bilisterne ifølge Trængselskommissionen tilbringe 18,4 millioner forsinkelsestimer i trafikken i 2025. Det giver store samfundsøkonomiske tab. 

At nedbringe transportbehovet og gøre forbindelser og byrum mere attraktive for bløde trafikanter er væsentlige indsatser i forhold til at gøre forstæderne mere bæredygtige både økonomisk, miljømæssigt og socialt.


GANG- OG CYKELFORBINDELSER OG OFFENTLIG TRANSPORT

De store afstande i forstaden gør, at husstande uden bil – dem er der mere end 1 mio. af i Danmark – er meget afhængige af et stærkt, kollektivt transportsystem for at få hverdagen til at hænge sammen. Et netværk af toge, letbaner og busser kan tilpasses de lokale forhold, og trafikterminaler kan placeres centralt og give muligheder for at skifte mellem transportmidler.

Desuden er der behov for at skabe attraktive, tværgående forbindelser til cyklister og fodgængere, så bevægelse på tværs af byen og over eller under de store infrastrukturelle anlæg muliggøres. 

Bilen vil fortsat spille en stor rolle, men kan kombineres med andre transportmidler bl.a. ved hjælp af bedre omstigning fra bil til offentlig trafik eller cykel.

Erfaringer

  • Én af anbefalingerne er at styrke den bæredygtige mobilitet og særligt de alternative transportformer i Bæredygtige forstæder - udredning og anbefalinger fra forstædernes tænketank (s. 130, afsnit 6)

    Forstædernes tænketank (projektbeskrivelse)
    Bæredygtige forstæder (fuld rapport online)

  • Bæredygtig mobilitet i form af kollektiv trafik, cykeltrafik og alternative udnyttelser af biltransport er emnet i kapitlet ”Bæredygtig forstadstrafik” (s. 170-187) i Fremtidens forstæder.

    Fremtidens forstæder (projektbeskrivelse)

  • Måløv Aksen skaber en forbindelse under banen, der gør det nemt at komme på tværs af S-togslinien. Projektet har som mål at gøre strækningen mere tryg og attraktiv og binde området bedre sammen. 

    Måløv Aksen (projektbeskrivelse)

  • En banebro skal forbinde den nuværende bymidte i Viborg Baneby på den ene side af togbanen med et tidligere erhvervsområde, der nu fortættes og i højere grad udnyttes til bynær boligbebyggelse. Broen vil med ramper skabe en cykel- og gangforbindelse, der gør det nemt og attraktivt at bevæge sig på tværs af banen. 

    Viborg Banebro (projektbeskrivelse)
    Viborg Banebro Kobling af et byomdannelsesområde i forstaden til bymidten (PDF)

PARKERING

En byudviklingsmæssig udfordring i forstæderne er at skabe parkeringsløsninger, der på den ene side giver plads til ønsket om at fremme et attraktivt byliv og på den anden side får skabt plads til de mange biler, der typisk holder parkeret på store P-pladser netop på de arealer, man ønsker at omdanne og udnytte til at skabe bedre byrum.

Ny bebyggelse kræver herudover flere P-pladser. Salgspriser og lejepriser i forstæderne levner sjældent mulighed for at etablere parkering under terræn eller i P-huse. Parkeringsløsningernes pladskrav og finansieringen bør derfor tænkes med fra starten.

Erfaringer


TRAFIKALE KNUDEPUNKTER
De fleste forstæder er oprindeligt anlagt med store åbne parkeringspladser centralt placeret i forbindelse med tog- og busstation og butiksstrøg. En optimering af de trafikale anlæg – i form af f.eks. kompakte busterminaler, optimering af P-arealer etc. kan frigive plads til nye byfunktioner. Det kan dels servicere det store flow af mennesker, der dagligt krydser et af disse knudepunkter, dels kan det medvirke til at gøre det trafikale knudepunkt mere attraktivt, trygt og inviterende.

Erfaringer

  • Fortætning omkring en busholdeplads og en S-station i bymidten er emnet i Forundersøgelsen for Ballerup Bymidte, ”Ballerup Trafikknudepunkt” 

    Ballerup Trafikknudepunk - Byrum og fortætning omkring trafikalt knudepunkt (PDF)
    Ballerup Trafikknudepunkt (projektbeskrivelse)

  • I projektet Loop City behandles en tværgående trafikal løsning, der kan afhjælpe presset ind mod Københavns centrum og skabe helt nye bosætningsmuligheder.

    Loop City (projektbeskrivelse og rapport som PDF)
     
  • Mulighederne for at kombinere skinnebåren kollektivtrafik, busser, letbaner, supercykelstier og bilisme behandles i afsnittet om ”Bæredygtig Forstadstrafik” s. 170 v/Niels Helberg i Fremtidens forstæder

Artikel